Kontakt
Produktchef Lone Schramm, HP Danmark
Tlf.: 2526 1275
Den ny A3-blækserie er velegnet til alle typer virksomheder, arbejdsgrupper og hjemmekontorer, der har behov for tekst- og grafikdokumenter og marketingmaterialer i professionel farvekvalitet fra postkortstørrelse til plakatformat.
”Vi vælger at forny vores udbud af A3-farveprintere helt for at gøre plads til nye og bedre printere, der henvender sig til de samme segmenter som den tidligere A3-serie, men har endnu flere funktioner, hurtigere printhastigheder, større hukommelse og understøtter blækpatroner med op til seks farver,” siger Lone Schramm, produktchef i HP Danmark.
HP Deskjet 1280: HP’s billigste A3-printer
Den billigste A3-farveprinter, HP Deskjet 1280, starter fra en pris på kr. 2.499,- inkl. moms (kr. 1.999,- ex moms). Den fungerer fint som personlig printer til alle typer virksomheder, til små arbejdsgrupper og til hjemmebrug. Den har indbygget sensor til papirformat og -tykkelse. Alle printjobs kan skaleres fra 25-400 pct. af den oprindelige størrelse uden at ændre filstørrelsen. Det er også muligt at forstørre et dokument op til 25 gange ved at fordele det på flere ark og samle dem efterfølgende.
HP Deskjet 1280 afløser HP Deskjet 1220.
HP Deskjet 9800: A3-fotokvalitet
Printer man mange fotos, og skal kvaliteten være på professionelt niveau, er HP Deskjet 9800 det rette valg. Deskjet 9800 opererer med seks HP Vivera-blækfarver og kan printe op til 30 sider/minut. Desuden kan den printe til kant, og som noget specielt er den ekstra god til sort/hvide fotos med den grå patron, der kan købes som tilbehør. Med priser fra kr. 3.370,- inkl. moms (kr. 2.696 ex moms) er den også målrettet samme segmenter som HP Deskjet 1280. HP Deskjet 9800 afløser HP Deskjet 9600 og 9300.
HP Inkjet 2800: 31 øre for et farveprint
Markedets absolut mest driftsøkonomiske A3-farveprinter er HP Business Inkjet 2800. Med kun 31 øre* for et farveprint og 24 sider/minut (sort/hvid i A4-format) er denne printer velegnet til mere omfattende opgaver i mindre virksomheder eller arbejdsgrupper på op til ti personer. Genial som netværksprinter med mulighed for udvidelse af papirhåndtering og performance. HP Inkjet 2800 holder styr på blækforbruget, giver besked om, hvornår det er tid til at købe nye patroner og hvor mange sider, der kan printes med det resterende blæk. HP Business Inkjet 2800 koster fra kr. 4.499,- inkl. moms (kr. 3.599,- ex moms).
* Beregnet ved 20 pct. dækning, fire farver, kladdeudskrift, A4 og inkl. moms
Specifikationer HP Deskjet 1280
* Printkvalitet: 4800 x 1200 dpi og fire farver
* Printhastighed: Op til 14 sider/minut i sort/hvid og 11 sider/minut i farve
* Farveteknologi: PhotoREt III
* Månedlig papirkapacitet: 5.000 sider
* Vejledende gadepris fra kr. 2.499,- inkl. moms (kr. 1.999,- ex moms)
Specifikationer HP Deskjet 9800
* Printkvalitet: 4800 x 1200 dpi og seks farver
* Printhastighed: Op til 30 sider/minut i sort/hvid og 20 sider/minut i farve
* Farveteknologi: PhotoREt IV
* Månedlig papirkapacitet: 5.000 sider
* Vejledende gadepris fra kr. 3.370,- inkl. moms (kr. 2.696,- ex moms)
Specifikationer HP Business Inkjet 2800
* Printkvalitet: 4800 x 1200 dpi og fire farver
* Printhastighed: op til 24 sider/minut i sort/hvid og 21 sider/minut i farve
* Farveteknologi: PhotoREt III
* Månedlig papirkapacitet: 12.000 sider.
* Mulighed for automatisk dobbeltside-udskrift, netværk og ekstra bakker
* Vejledende gadepris fra kr. 4.499,- inkl. moms (kr. 3.599,- ex moms)
